Smuk, svensk samtidsroman om kærlighed, svigt og (måske) tilgivelse

For nogle år siden anbefalede en låner mig at læse Karin Smirnoffs "Jeg tog ned til Bror". I starten af året tog jeg endelig fat på romanen, der er den første i en trilogi. Jeg blev så grebet, at jeg hurtigt også havde fået de to næste bøger i serien. De hedder "Vi tog op med mor" og "Så tog jeg hjem".

"Jeg tog ned til Bror" er Jana Kippos fortælling om sit liv. Hun er vent tilbage til barndommens nordsvenske landsby for at besøge sin tvillingebror, Bror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på byens plejehjem og faren er død mange år for inden.

Jana beslutter sig at blive. Hun får et job i hjemmeplejen, og hun indleder en affære med den ustabile John, hvis malerier vækker fortiden til live, og Janas trøstesløse barndom og ungdom trævles op. 

Jana kommer fra en yderst dysfunktionel familie, og både hende og Bror er vokset op under farens grænseløse fornedrelser. Til al held er Jana i besiddelse af et stort overlevelsesinstinkt, en veludviklet retfærdighedssans og en stor kærlighed og omsorg for sin tvillingebror.

Jeg kan godt lide, at romanen har korte kapitler. Det gør den let at læse, synes jeg. Sproget er karakteristisk ved sit særegne brug af små og store bogstaver, ufærdige sætninger og hjemmelavede ord. Det er på en sær måde ikke forstyrrende for forståelsen af historien, men virker som et stilistisk træk for at understøtte stemningen i bogen. 

Jeg tog ned til Bror er en smuk, rørende og barsk fortælling om svigt, overlevelse og tilgivelse. Den kryber ind und huden på mig som læser, og for mit indre blik ser jeg tydeligt Jana, Bror, John og hele landsbyen og miljøet for mig.

Jeg vil anbefale "Jeg tog ned til Bror" til dig, der holder af skandinavisk samtidslitteratur med noget dybt på hjerte. Og når du har læst den, suser du sikkert videre til de to næste bøger i serien, for Jana Kippo er ikke en person, man bare lige slipper ud af sine tanker.

af bibliotekar Anne Mach Rasmussen