Mediestream Folkebibliotek

Online adgang til Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger af udvalgte digitaliserede aviser og anden kulturarv.

Fri adgang på biblioteket

Mediestream Folkebibliotek er en særlig udgave af Mediestream, hvor der er adgang til en afgrænset del af indholdet. 

Mediestream Folkebibliotek indeholder 6,5 mio. avissider fra 1918 til 2001 fra aviser, der ikke længere eksisterer samt alle digitaliserede aviser, der er mere end 100 år gamle og dermed ikke begrænset af ophavsret. På bibliotekerne er der adgang til ejerløse aviser fra 1918 og helt op til 2002. Desuden kan du læse aviser, som er ældre end 100 år. Disse kan også læses hjemmefra. 

 

Sådan kommer du i gang

Der er kun adgang på biblioteket.

 

Sådan bruger du Mediestream Folkebibliotek

Søgefeltet søger i alt avisernes indhold, både overskrifter, artikler, annoncer mm.

Brug anførselstegn for at søge på ord, som skal stå præcist, f.eks. ”Hans Andersen”

Marker ’Søg kun i det du har adgang tilS for kun at få vist aviser, som kan læses nu og her

Brug fanen aviser for at søge efter en specifik dato eller datoperiode

 

Fuld adgang til Mediestream

For adgang til det fulde indhold af Mediestream kan du møde op på en af de tre pligtafleveringsinstitutioner – Det Kgl. Bibliotek Århus, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut

Generelt gælder det at aviser udgivet efter 31. december 1917 kan man søge i hjemmefra, men for at kunne læse i dem skal man møde op på en af de tre pligtafleveringsinstitutioner – Det Kgl. Bibliotek Århus, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut.