Når ens egen krop er en andens kulturhistorie

I kølvandet på det amerikanske valg, synes jeg det er værd at fremhæve en særligt vigtig bog, der går under huden på et af USA's mest sejlivede problemer. Bogens titel refererer til et digt om en sort mands fund af en anden sort mands lynchede lig. Efter fundet lever han sit liv med en mur imellem sig selv og verden – et klart fingerpeg om bogens indhold som helhed.

”Mellem verden og mig” er formet som et langt brev, forfatteren skriver til sin teenagesøn. 

Coates fletter personlig historie og samfundskritik til noget nær et manifest. Hans tone er både barsk, poetisk, og analyserende. At læse hans ord er at træde kortvarigt ind i et liv, man ellers kan have svært ved at forestille sig, for han fortæller på nøgtern og foruroligende vis sin søn, hvordan racisme gennemtrænger alt ved sorte amerikaneres livsvilkår:

”Hvis du ikke var klar over det før, ved du nu, at politistationerne i dit land er blevet bemyndiget til at ødelægge din krop. Det betyder ikke noget, hvis ødelæggelsen er resultatet af en uheldig overreaktion. Det betyder ikke noget, hvis den udspringer af misforståelse. (…) Ødelæggerne vil sjældent blive stillet til ansvar. Som regel vil de højst blive sendt på pension.”

Omdrejningspunktet er hele tiden kroppen, og de mange måder man som sort amerikaner på forhånd har mistet den til andres vilje. Med hårrejsende og meget håndgribelige eksempler gør bogen det klart, at racisme ikke er et abstrakt fænomen inde i folks hoveder, men et særdeles materielt og kropsligt vilkår. 

”Mellem verden og mig” er ikke en opmuntrende bog! Den er til gengæld en ekstremt menneskelig kilde til at forstå nogle af de realiteter, der former raceforholdene i dagens USA - og måske også få stof til eftertanke om, hvordan det står til med lighed, ulighed og diskrimination herhjemme. 

af bibliotekar Daniel Smücher Windolf