Velkommen til vores nye hjemmeside!
Adressen er den samme, men designet og funktionerne har fået et frisk pust.
Af MAH
Vi er glade for at byde dig velkommen til vores opdaterede hjemmeside!
Vi håber, du bliver lige så begejstret som os! Noget ser måske lidt anderledes ud, men bare rolig – de funktioner og det indhold, du kender, er stadig her. De har blot fået nye pladser. Brug gerne lidt tid på at klikke rundt på siden eller tjekke din brugerprofil – så finder du hurtigt det, du søger.
Og husk, du kan fortsat bruge bibliotekets app til at søge materialer og forny dine lån.
Dit personlige overblik
Når du logger ind, lander du på ”Dit overblik”. Her får du nemt overblik, der viser det vigtigste for dig som låner. Hele menuen finder du nemt under din brugerprofil ved at klikke på person-ikonet øverst på siden.
Huskeliste
Vi har gjort det endnu nemmere at finde din huskeliste med materialer, du har markeret med et hjerte. Når du er logget ind, kan du finde din huskeliste direkte fra forsiden ved at klikke på hjerte-ikonet øverst til højre.
Huskelisten opdateres på tværs af bibliotekernes hjemmesider og appen Biblioteket – også hvis du er låner i flere kommuner. Det betyder, at du altid har din komplette huskeliste lige ved hånden.
Overblik over alle dine lån – både fysiske og digitale
Under fanen ”Lån” kan du nu se alle dine lån samlet ét sted.
Her finder du:
• Overskredne lån
• Aktuelle lån
• Digitale lån (en ny funktion!)
Det er også blevet nemmere at holde styr på dine afleveringsdatoer. Du kan nu vælge at gruppere dine lån efter afleveringsdato, så du nemt kan se, hvad der skal afleveres hvornår.
Reserveringer – samlet og overskueligt
Under menupunktet ”Reserveringer” kan du hurtigt få overblik over alt, hvad du har reserveret. Reserveringerne er opdelt i:
• Klar til afhentning
• Fysiske reserveringer
• Digitale reserveringer
Tilpasning af interesseperiode
Hvis du har reserveret en bog eller andet materiale, men kun har behovet indtil en bestemt dato, kan du nu tilpasse din interesseperiode direkte på den enkelte reservering. Det gør det endnu nemmere at styre dine reservationer.
Vi arbejder løbende på forbedringer.
Vi håber, du bliver glad for vores nye hjemmeside!
Har du gode idéer, forslag til forbedringer – eller skulle du mod forventning støde på noget, der ikke fungerer optimalt – så tøv ikke med at kontakte os. Vi hører meget gerne fra dig!